Varmepumper til industri
Vi er din professionelle installatør af varmepumper til erhverv.
Skræddersyede løsninger til erhverv
Den grønne omstilling er i fuld gang og med udskiftning af varmekilden reduceres miljøpåvirkningen samtidig med at det har en positiv effekt på driftbudgettet. Vi kan hjælpe dig og din virksomhed med en erhvervsløsning som hjælper jer med at nedsætte såvel varme- som CO2 regnskabet.
Vi er med dig hele vejen
- Indledende besøg hvor potentialer og muligheder undersøges
- Opstilling af businesscase, hvor alle tal kommer på bordet
- Installation udført af vores erfarne montører
- Ansøgning af tilskud
- Efterfølgende service og support
Køb energien når den er billigst
At gemme energi til senere lyder måske ikke så ligetil, men ved hjælp af intelligent overvågning af elpriser, vejrforhold og ikke mindst drift situationer i virksomheden kan man bruge den købte el til sin varmepumpe i døgnets billigste perioder og gemme energien til senere brug i sin akkumuleringstank.
Økonomi
Er det billigt? Nej, men selvom noget umiddelbart kan virke som en stor investering, kan det stadig godt være en rigtig god forretning. Alene den årlige besparelse af energi trækker i den rigtige retning i businesscasen og når der samtidig er tilskud at hente, er der fornuftige tilbagebetalingstider.